Er du en af dem, der har sovet på bagsædet af bilen uden sele som barn? Uden skyggen af airbags omkring dig? Vi skal frem til cirka 1990, før de første bilmærker introducerede airbags som standard, og det blev lovpligtigt at bruge sele på bagsædet.

Siden er der til gengæld sket en hel del, når det gælder trafiksikkerhed.

Blandt de nyere sikkerhedssystemer er en nødbremse, der via radar og kamera registrerer, hvis du kommer for tæt på bilen foran, eller hvis en fodgænger pludselig træder ud foran dig. I begge tilfælde aktiveres bilens bremsesystem automatisk, så du undgår eller mindsker farten ved et sammenstød. Det kan være en fordel både i motorvejskøer og i tæt bytrafik.

Blink, skift, sving

Et andet nyt sikkerhedssystem er designet til at advare dig, hvis du kommer til at skifte bane uden at slå blinklyset til. Både bremsesystem og advarselssystem er standardudstyr på alle nye Rio-modeller.

Bilen er bygget, så du får en asymmetrisk fordeling af kraft på hjulene, når du bremser i et sving, så du ikke mister vejgrebet. Du får desuden karrosseri i højstyrkestål og seks airbags.

Den tid er forbi, hvor børnene kunne sidde på knæ på bagsædet og vinke til bilerne bagude. Til gengæld sidder I alle mere sikkert i sæderne i dag.

Vidste du, at den første airbag...

...blev patenteret i 1953 i USA? I 1988 introducerede Chrysler airbags som standard, mens de europæiske mærker haltede lidt efter og først i løbet af 90’erne gjorde airbags til en fast del af sikkerheden i nye biler.

 

Markedets længste garanti

Kia Rio er så sikre på, at deres produkt kan holde til lidt af hvert, at de lover den længste fabriksgaranti på bilmarkedet: 7 år (eller maks 150.000 km).