En plads på Verdens Bedste Fodboldrejse er den årlige gevinst, som Danske Spil sætter på højkant i specielle konkurrencer. Det er 26. gang, at Danske Spil arrangerer denne tur, og i år var der 60 heldige og dygtige vindere med.

De 60 vindere rejste sammen med tidligere topspillere, trænere, eksperter samt forskellige folk, der underholder undervejs i privatflyet - i år var blandt andet Allan Simonsen, Mads Junker, Mads Steffensen, Flemming Toft, Henrik ”Store” Larsen, Kim Milton og Martin Høgsted, og kamprogrammet hed:

Fredag: Augsburg - Bayer Leverkusen

Lørdag: Atletico Madrid - Valladolid

Søndag: Burnley – Manchester City

Mød tre af deltagerne på turen, og hør om deres oplevelser:

Jan Kock fra Nordborg vandt sidste år VM i Odds fik derved en billet til Verdens Bedste Fodboldrejse.

Levede rejsen op til forventningerne?
Ja, turen havde det hele - en KONGETUR i verdensklasse. Adrenalinen i kroppen faldt først på plads mandag efter hjemkomsten. Når først man får tid til at læne sig tilbage og tænke på, hvilken rutsjetur man lige har oplevet og mærket suset af. Oddset-folket, som står bag denne tur, kan roligt tage kongekronen på. Der er styr på alt, også alt det som kan gå galt.

Hvad var det største øjeblik på Verdens Bedste Fodboldrejse?
Der var flere store øjeblikke på turen. Jeg havde dog et stort øjeblik, som jeg havde glædet mig til. Burnley Stadion TURF MOOR er et nostalgisk stadion med traditioner og anekdoter, som bringer én tilbage i tiden til 80'erne og min barndom. Ja, og så var det naturligvis også stort at møde alle de andre personer som skulle med, samt kendisserne. Det er jo også med til at gøre turen til det, den er. Sammenhold og fællesskab, masser af fodboldsnak og gode grin.

Vil du prøve at komme med igen næste år?
Ja selvfølgelig, og spørger Oddset mig, om jeg vil med, kan de bare sende mig billetten.

null

Brian Kjær Christiansen fra Nykøbing Falster var blandt de 20 bedste odds’ere i DM i oddset, der kom med på rejsen.

Hvor lang tid har du drømt om at komme med på Verdens Bedste Fodboldrejse?
Det er jo lidt af en drengedrøm, at det gik i opfyldelse i marts 2019. Jeg har spillet tips 13  i mange år og i midt/slut 80’erne, sad jeg klistret til skærmen og så tipslørdag med den velkendte dong når der blev scoret. Turen har eksisteret i mere end 20 år, så der er jo rigtig mange gange, jeg har skudt forbi skiven. Jeg sammenligner det lidt med Charlie og chokolade-fabrikken. Man drømmer om at finde guldkuponen og få lov at komme ind, hvor kun specielt udvalgte kommer ind.

Hvad ved den fedeste oplevelse på turen?
Flyveturene er helt specielle. Der er små skarpe ved ankomsten til flyet, og herefter er det bare om at gå ombord i  lige hvad vi ville have af  drikkevarer.- På turen fra Madrid fik vi steaks i flyveren – det var helt vildt. Højdepunkt på turen var nok, da vi 10 kilometer fra stadion i Burnley fik politieskorte for at nå frem til kampen mellem Burnley og Manchester. 4-5 politimotorcykler gennede os gennem byen, og alle lyskryds var spærret undervejs. Burnley tilskuerne på gaden gav os fingeren – de troede nok det var Man City fans i de to hvide VIP busser.

Vil du kæmpe for at komme med turen igen næste år?
Det er helt sikkert. Jeg ligger allerede på lur, når de næste konkurrencer åbner ift. kvalificering 2019/20. Jeg ville ønske, at alle fodboldgale kunne få denne oplevelse i rygsækken.

null

Morten Sølvkær fra Aabybro vandt sidste år VM i Tips, der udløste en billet.

Hvordan var det at vinde en plads På Verdens Bedste Fodboldrejse?
Jeg har i mange år drømt om at komme med på turen. Derfor var glæden også stor, da jeg allerede i forbindelse med EM 2012 sikrede mig en plads på Verdens Bedste Fodboldrejse 2013. Skæbnen ville dog, at turen lå samtidig med, at min kone havde termin med vores første barn, så jeg måtte slukøret melde fra til turen. Glæden var bestemt ikke mindre anden gang, da jeg så vandt min plads på årets tur - fantastisk endelig at komme afsted på drømmerejsen.

Levede det så op til forventningerne?
Bestemt! En fantastisk tur, og Danske Spil skal have ros herfra for at levere en veltilrettelagt og fantastisk rejse. Jeg skal helt sikkert forsøge at booke billet igen til næste års tur.

Hvad var den fedeste oplevelse på hele turen?
Det er svært at pege en enkelt ting ud. For mig er turen en totaloplevelse, man ikke bare kan gå ud at købe. Der er sørget for alt, og det eneste man egentligt selv skal sørge for er at møde op til de tidspunkter, der bliver udstukket. Turen byder på fantastisk forplejning, spændende og sjove historier fra de medrejsende kendisser - og sidst men ikke mindst nogle fede fodboldoplevelser.

Foto: Christian Lindgren