ANNONCE:

Hvad er det, der gør Giro d’Italia til det måske mest underholdende etapeløb i verden?  
Eurosport har taget en snak med Deceuninck-Quick Step-sportsdirektøren Brian Holm og cykelkommentatoren Thomas Bay om netop, hvad det er, som Giroen kan og hvorfor vi holder så meget af det italienske etapeløb.

Køber I præmissen om at Touren er det største løb, mens Giroen er det fedeste?

”Ja, jeg gør,” siger Thomas Bay, der hurtigt bliver efterfulgt af et svar fra Brian Holm:

”Det lyder meget godt. Det kan jeg gode lide. Der er en form for anarki i Giroen, som vi ikke ser i Touren. Giroen er mere uforudsigelig end Touren. De sidste par år har vist, at vi godt kan udpege en favorit, men der bliver så lavet om på det alligevel.”

Netop dét med at udpege en favorit har Brian Holm en pointe i. Vi skal ikke længere tilbage end sidste år, hvor Simon Yates var at finde i den lyserøde førertrøje og lignede en mulig Giro-vinder, men et vanvittigt comeback og solokørsel på omkring 80 kilometer på 19. etape lagde grundstenene for, at den lyserøde førertrøje skiftede fra én brite til en anden, nemlig til Chris Froome. Hvornår har vi sidst set sådan en præstation, hvor én rytter sætter alt på ét bræt i Tour-sammenhæng? Og nej, Floyd Landis tæller ikke med.

Se alle etaper fra verdens hårdeste cykelløb her.

null
Der er altid en lille uforudset udfordring i Giroen
Hvis man kender de italienske arrangører ret, så er der sjældent en etape, hvor de ikke lige har proppet en lille udfordring eller overraskelse ind til rytterne. Det kan være en bakke, rundkørsel eller en smal vej, som de har glemt at skrive i rutebeskrivelsen. Charmerende, ikke? Og så skal vi heller ikke glemme det omskiftelige vejr, som Thomas Bay også pointerer:

”Det er jo i Giroen, at vi ser snemurene, hvor rytternavnene er malet med rødt i sneen. Det giver den der romantiske forestilling omkring Giroen og italiensk cykling, som hører med rent historisk. Italien er jo bare et fantastisk cykelland,” siger Thomas Bay, inden Brian Holm tager ordet:

”Du skal være inde i historien. De italienske cykelryttere har en sindssyg historie. Giroen har en vild historie, og så er der også mere rum til at improvisere, mens det er mere kontrolleret i Touren.”

Med en stjerneparade som Dumoulin, Yates, Landa, Roglič og López er det ikke ligefrem let at udvælge en favorit til den samlede sejr, men både Brian Holm og Thomas Bay har ét bud hver på, hvem der står på det øverste podietrin, når feltet når Verona den 2. juni.

”Jeg tænker med hjertet og ikke med hjernen, så jeg siger Primož Roglič. Jeg håber, han vinder. Jeg er helt vild med ham,” fortæller Brian Holm.

”Jeg tror, at Simon Yates vinder. Han er en rigtig væddeløber,” afslutter Thomas Bay.

Se alle etaper live med op- og nedtakter fra Eurosports stærke eksperthold
I år dækkes Giro d’Italia igen af Eurosports kyndige eksperthold. I kommentatorboksen sidder Brian Holm og Thomas Bay klar ved mikrofonerne, mens Jacob Staehelin og Jesper Worre hver dag sender live fra studiet både før, under og efter etaperne. Stream alle Giro d’Italia-etaper med op- og nedtakter direkte på Eurosport Player.

5 facts om Giroen

  • 21 etaper, 3 uger og over 3.500km
  • 7 etaper slutter på en bjergtop
  • Feltet skal over Gaviapasset (2.621 m over havets overflade)
  • Eddy Merckx, Fausto Coppi og Alfredo Binda har alle vundet løbet 5 gange!
  • Giro d’Italia bliver afholdt for 102. gang i år