For langt de fleste er et nyt år ensbetydende med en ny begyndelse med løfter om sundere valg – men hvordan holder du dit nytårsforsæt?

Du kan mene, hvad du vil om nytårsforsætter, men at træffe beslutninger, der gavner dit helbred, er aldrig en dårlig ting. For nogle er det nemmere at give sig selv en ny start, når de efterlader noget i det gamle år. Nu skal vi finde ud af, hvordan du rent faktisk kan holde forsætterne og specielt det, der står øverst på listen - at holde op med at ryge.

#1: Du skal ikke være så hård ved dig selv

Det er ikke nemt at komme af med en afhængighed. I stedet for at straffe dig selv, hvis du ikke lykkes med din første plan – så  lav en ny! Vær god ved dig selv. Det er jo først og fremmest derfor, du har besluttet at holde op med at ryge. Ved at være klar over alt, hvad der foregår undervejs, er det nemmere at håndtere den modgang, der muligvis kommer. Spørg dig selv, hvorfor det er hårdt, og hvordan rygestoppet skal foregå. Det giver dig en større forståelse, og så kan du fokusere på dit mål.

#2: Find ud af, hvad der er den udløsende faktor for dig

I hvilke situationer valgte du at tænde en cigaret? Tænk over det, og skriv ned, hvad der udløste din trang til at ryge – og prøv så at undgå dem. Din første kop kaffe om morgenen, stress i forbindelse med et møde eller et glas vin sammen med dine venner. Udløsende faktorer er overalt, og du behøver ikke at undgå dem i al fremtid, men vær i stedet god ved dig selv. Prøv at finde nye rutiner og veje til en sundere hverdag.

#3: Beløn dig selv og dine fremskridt

Du har truffet beslutningen – du er på vej! Lav en liste over mål på vejen til et røgfrit liv, og beløn dig selv. Gem de penge, du ville have brugt på at købe cigaretter, og forkæl dig selv med noget smukt for dem i stedet.

#4: Motivér dig selv

Hvad motiverer dig til at holde dig fra cigaretter? Det kan være en god ide at tænke på, hvordan din krop får det bedre, når du er holdt op med at ryge. Eller hvorfor ikke tænke på alle de penge, du ikke bruger? Find det, der motiverer dig, og fokuser på det.

#5: Tag imod hjælp – du behøver ikke klare det alene

Det er hårdt at holde op med at ryge. Når det bliver svært, og du får abstinenser, så få hjælp af en ven. En anden form for støtte er at tage imod hjælp fra nikotinprodukter. De kan tage toppen af de værste abstinenser og gøre det nemmere at fokusere på det, der betyder noget – at holde sig fra cigaretterne for altid.

Læs altid vejledningen. For mere information: www.nicorette.dk. DK/NI/18-1345