Spa er indenfor de seneste år røget helt i top på danskernes ønskeliste, når det handler om at komme lidt væk fra hverdagens daglige pligter. Vi vil forkæles, og flere og flere danskere har fået øjnene op for Sverige som den helt rette destination, når den står på bobler - både i glasset og spaen.

Spa-traditionen i Sverige går mere end 100 år tilbage, hvor man har haft badeanstalter ved kysten - de såkaldte kallbadhuse, hvor vinterbadning og sauna gik hånd i hånd. Samtidig blev badehotellerne bygget, for at især velhavende fra byerne skulle komme ud til den friske luft ved havet. Her anså man det at bade skiftevis i kolde og varme bade som værende godt for helbredet.

Med tiden har det udviklet sig til et højt niveau af luksus, og du behøver ikke at rejse mange timer for at finde adskillige svenske bud på ypperlig wellness i Sydsverige. Her bygger spahotellerne videre på den gamle tradition og tilbyder velvære for både krop og sjæl. 

Savner du inspiration, finder du herunder den ultimative top-10 guide til de bedste spa-hoteller i Sydsverige.

1.Ystad Saltsjöbad
Holder du af spa, må du ikke snyde dig selv for et ophold på Ystad Saltsjöbad i Skåne. Her får du spa-oplevelser af en anden verden med noget til alle dine sanser, eksempelvis den prisbelønnede helkropsoplevelse "The Greek Experience". Nyd den flotte natur ved den smukke kyst samt lækker mad fra de to restauranter. Spa-hotellet har en mere end 100-årig tradition for det gode liv. Du mærker det i den måde, du bliver mødt på, i faciliteterne og i omgivelserne. Her bliver du godt gammeldags forkælet.
null
2 Torekov Hotel
Torekov Hotell ligger i Skåne oppe på Bjärehalvøens vestlige side omgivet af smukke bøgeskove og frodige strandenge. Forkæl dine sanser i stedets fine spaafdeling med bl.a. dampsauna og varme japanske udendørspools. Hotellet tilbyder også fitnessrum samt boule- og tennisbaner. Nyd et godt glas eller en god bog foran pejsen i hotellets lounge eller på terrassen med middelhavsstemnig - og gå ikke glip af restaurantens velsmagende menuer med spændende kontraster lavet af kokke, der brænder for kvalitet.
null
3. Hotel Tylösand
Hotel Tylösand i Halland er en af vestkystens mest unikke hotelanlæg med moderne overnatning, innovative restauranter, kunstgalleri og ikke mindst et fantastisk spa-område. Her kan du forvente en spa-oplevelse ud over det sædvanlige med indendørs- og udendørs pools, økologiske wellness-behandlinger, saunaanlæg, fitnessområde og meget mere - alt sammen med et glas champagne lige ved hånden. Som et lille kuriosum til de musikinteresserede kan det nævnes, at en af ejerne er Per Gessle - den ene del i bandet Roxette.
null
4. Falkenberg Strandbad

Spa-oplevelsen på Falkenberg Strandbad i Halland er for livsnyderen – her er fokus på at skabe den komplette oplevelse gennem et bredt udvalg af luksuriøse bade. Prøv et besøg på The Retreat Club, som emmer af Miami beach stemning med den perfekte kombination af mojitos, musik og spa. Du kan også nyde et glas champagne i champagne-pool’en omgivet af små bobler. Eller slap af i pool-loungens bar eller restaurant. Prøv også en af stedets afslappende spa-behandlinger med blandt andet kaffe- eller sandscrub. 
null
5. VANN
Lokale råvarer og skønne wellness-behandlinger står på menuen hos resortet VANN. Hotellet har en smuk beliggenhed ved Vestsveriges skærgård ved ved Gullmarsfjorden i nærheden af Lysekil og med flere af Bohusläns attraktive golfbaner i nærheden. Med arkitektonisk inspiration fra den glitrende granit i skærgården, er dette hotel et af kystens flotteste. Her kan du nyde godt af næsten ubegrænsede muligheder for badning og afslapning i hotellets udendørs pool med udsigt over havet eller i et af hotellets seks bassiner med forskellige temaer indenfor. 
null
6 Varberg Stadshotell & Asia Spa
I Varberg Stadshotell & Asia Spa i Halland er der fokus på at skabe en så afslappet atmosfære som mulig ved at inddrage de asiatiske traditioner såsom feng shui. Herudover er spa-afdelingen placeret på toppen af hotellet, hvilket giver en helt fantastisk udsigt ud over havet. Noget helt unikt er deres Peacock House med forskellige rum, blandt andet både terapirum i lys eller mørke. Her har man mulighed for at koble af fra omverdenen og finde ro.
null
7. Varberg Kust Hotel
Varberg Kust Hotel i Halland tilbyder forskellige bade, der giver en komplet spa-oplevelse. Udover de traditionelle bade kan du også prøve et helt unikt bad med saltvand fra Kattegat og tang, der giver sunde mineraler til din krop og sind. Herudover er det muligt at booke forskellige wellness-behandlinger - vælg mellem alt fra alge-massage til et "horizontal shower", hvor du får stråler med varierende temperatur på dig, som får dig til at slappe af og dine muskler til at løsne op. 
null
8. Hooks Herregård
Smålandske Hooks Herrgårds arkitekttegnede spa-anlæg fra 2014 falder smukt ind i omgivelserne. Her tilbydes en række wellness-behandlinger og spa-ritualer. En af specialiteterne er horisontaldouche, som løfter spa-oplevelsen til et højere niveau. Restauranten ligger i den gamle smukke herregård med direkte adgang til Hokasøen, hvor man også kan bade om sommeren, og især værelserne i de to herregårds bygninger, som ligger op ad hovedbygningen, er meget charmerende. Hooks Herregård har tilmed en af Sveriges meget populære golfbaner.
null
9. Kosta Boda Art Hotel
Kosta Boda Art Hotel er et utroligt univers af kunstglas beliggende midt i Smålands berømte glasrige. Hvor end du befinder dig på hotellet, møder du dekorationer, installationer og overraskelser i form af glas i fantastiske farver og former. Dette gør sig også gældende i hotellets prisbelønnet spa-anlæg med to indendørs og en udendørs pool. Prøv for eksempel spa-oplevelsen Art Glass Escape - en kropsbehandling med varme glasstykker. 
null
10. Hagabadet
I Hagabadet i Gøteborg får du en skøn kombination af smukke og traditionelle bade opgraderet med de nyeste faciliteter. Udover wellness-behandlinger og fire afslappende badebassiner, som du kan give dig hen til, kan du også besøge meditationsrummet, træne med en personlig træner eller dyrke yoga for at komme helt ned i gear. Snyd ikke dig selv for en bid mad i Hagabadets egen restaurant, hvor der serveres sunde og velsmagende retter.
null
Læs meget mere om spa-forkælelse i Sverige på visitsweden.dk