På den anden side af Øresund kan du give den fuld gas på shopping - priserne er langt lavere end i Danmark, og hvorfor så ikke lige gøre en tur ud af det med vennerne? 

Netop de lave valutakurser er grunden til, at det er markant billigere at shoppe i Sverige end i Danmark. Så der er god grund til at tage til Sverige, hvis du ganske enkelt vil have mere for pengene.

Og mangler du inspiration, så bare læs videre. Her får du nemlig en shoppingguide til Sverige tre største byer - og en noget anderledes shoppingoplevelse i et af landets største varehuse.

null
En shoppingtur til Sverige byder på flot og spændende nordiske designs. Foto: Carolina Romare

Stockholm har det største
Stockholm - Sveriges hovedstad og landets største by. Derfor er det måske ikke så overraskende, at Stockholm huser flere af landets - og endda Nordens - største shoppingmuligheder.  

Flere af de store butikker og magasiner finder du i det hyggelige city-område. Her kan du gå rundt og nyde byens puls og hyggelige gader, mens du fylder indkøbsposerne.

I City kan blandt andet besøge Ählens City, der er Sveriges største stormagasin. Når du har udforsket det store magasin, kan du i ro og mag gå hen til det nærliggende NK, Nordiska Kompaniet, der er et af Sveriges mest traditionsrige og luksuriøse stormagasiner.  

Skulle vejret vise sig fra sin lyse side, og har du bare lyst til at slendre i butiksgader, skal du slå et smut forbi Södermalm. Södermalm er en ung, kreativ og temmelig bohemeagtig bydel, hvor du finder alt fra det nyeste og mest trendy modetøj til det bedste inden for vintage og second-hand. Læg dertil en lang række forrygende cocktailbarer og restauranter, og du har den bedste opskrift på en hyggelig dag med venner eller familie. 

Er du mere typen, der vil have alle butikkerne samlet i én bygning, er Mall of Scandinavia lige noget for dig. Med 224 butikker og restauranter fordelt over mere end 100.000 kvadratmeter, er det et af Nordens største shoppingcentre. Og når du har spist og shoppet dig gennem det kæmpe storcenter, kan du besøge The Designer Gallery midt i centret, hvor der arrangeres udstillinger og aktiviteter under temaer som foto, kunst, mode og teknologi. Der er derfor rig mulighed for at komme hjem med hovedet fuld af indtryk og posen fuld af indkøb.

null
Stockholm har masser af både indendørs og udendørs shoppingmuligheder, så du skal nok fik noget, du kan lide Foto: Simon Paulin/imagebank.sweden.se

Specielle butikker i Göteborgs hyggelige gader  
I Sveriges næststørste by er shoppingmulighederne også mange. Her finder du et væld af butikker samlet i kort afstand fra hinanden, og der er rigelig variation i udvalget. Byen er som skabt til en dejlig shoppingtur rundt i gaderne med en kop kaffe og godt selskab i hånden. 

Göteborg har mange små hyggelige gader med en masse spændende butikker. I bydelen Haga finder du specialbutikker med alt, hvad hjertet kan begære inden for antikviteter samt interiør og design. 

Den smukke og super hyggelige bydel, Linné er for dig, som går op i at finde de allernyeste trends. Samtidig er det også her, du finder nogle af Göteborgs bedste og hippeste barer og restauranter - der kan danne rammen, når du skal have pusten fra shopperiet.

Göteborg har mange små hyggelige gader med en masse spændende butikker. I bydelen Haga finder du specialbutikker med alt hvad hjertet kan begære indenfor antikviteter som interiør og design.

I centrum af byen er gågaderne Fredsgatan, Kungsgatan og Korsgata et mekka af kendte butikker, og det samme er shoppingcentret Nordstan, der er et af Sveriges største.

null
Göteborg er fyldt med spændende bare og restauranter, der kan stille sulten under og efter de mange indkøb. Foto: Tina Stafrén/imagebank.sweden.se

Lokale brands og mærkevarer hviler side om side i Malmö 
Malmö er en populær destination for danske shoppere, og det er ikke svært at se hvorfor. Vores nabo lige på den anden side af broen er nemlig et skønt sted at bruge en dejlig dag og samtidig lave nogle gode køb på alt fra moderne modetøj til second-hand. 

Shoppingturen i Malmö kan passende starte på den 2 kilometer lange Södergatan, der er byens store shoppinggade. Her finder du alle de største og mest kendte butikskæder, men samtidig også lokale svenske brands.  

Du skal heller ikke snyde dig selv for en tur ned af Södergatans hyggelige sidegader, hvor du kan finde små butikker med internationalt og nordisk design. 

Når sulten skal stilles og fødderne hviles, har Malmö masser af caféer, hvor du kan slappe af med varme drikke og det lokale bagværk. 

Ikke langt fra Södergatan ligger det charmerende kvarter omkring Davidshallstorg, hvor de nyeste modetendenser springer i øjnene fra butikkernes vinduer.  

Emporia er til dig, der hellere shopper indendørs. Det er byens nyeste og klart største shoppingcenter med cirka 200 spændende butikker og flere caféer, så hyggetrangen også bliver stillet.

null
Emporia er det største og nyeste shoppingcenter i Malmø. Foto: Fredrik Johansson

Stort varehus med små priser 
Cirka halvvejs mellem Göteborg og Malmö ligger det legendariske varehus Gekås - men blot at kalde det for et varehus vil ikke yde det retfærdighed. Gekås er siden åbningen i 1963 blevet en institution inden for shopping i Sverige, og det er kendt for sit kæmpestore udvalg til meget lave priser - og i øvrigt et hav af andre aktiviteter. 

En tur til Gekås er næsten en udflugt i sig selv, og det kan tage noget tid at komme igennem de 35.000 kvadratmeter med alt fra tøj til elektronik, legetøj og dyreartikler. 

Når den intensive shopping kalder på en pause, er der også en restaurant, café og en sportsbar - ja, endda en frisør.  

Gekås tilbyder noget for hele familien, og alle kan være sikre på at vende hjem med noget i indkøbsposen.

null
Det store udvalg kræver masser af plads, og det har Gekås. Og så endda i smukke omgivelser. Foto: Gekås.

Så glem Madrid, Paris og London for en stund, når du skal på shoppingtur med vennerne, og kryds i stedet Øresund. Her får du nemlig fuld valuta for pengene. 

Forsidefoto: Tove Freiij/imagbank.sweden.se