I Danmark har vi helt styr på julehyggen. Det skal der ikke være tvivl om. Men også vores naboer i det sydlige Sverige har godt tag i juletraditionerne. 

I Skåne kan du finde alt, hvad julehjertet begærer, og særligt julemarkederne er en tur over Øresund værd.

Du kan gå på julemarked i storbyen Malmø, på hyggelige gårde, smukke slotte – og endda i en underjordisk grotte.

Malmøs mange muligheder 
Malmø er Skånes hovedstad, og du kan finde flere af de skånske julemarkeder i og omkring den skønne by.

På herregården Katrinetorp i udkanten af Malmø finder du den 7.-9. december et traditionelt julemarked med kunsthåndværk, mad, blomster, sang og musik. Det er 16. år i træk, der arrangeres julemarked på Katrinetorp, og det bliver af mange kaldt for Sydsveriges smukkeste julemarked.

Også i centrum af Malmø kan du finde julestemning. Gustav Adolfs Torv byder velkommen til et julearrangement med vinterstemning i hjertet af byen. Her kan du fra den 26. november til 23. december opleve flotte udsmykninger og udforske madmarkedet til en hyggelig dag med familien.

Er du nysgerrig efter at prøve de lokale juledelikatesser, er der julemarked på Mitt Möllan den 1.-2. december, hvor du kan prøve lækre varer fra Malmøs små og lokale producenter. Her finder du også masser af kunst, design og antikke fund.

Maden er også i fokus på Bondens Egen Julmarknad på Drottningtorget den 8. december. Her kan du gå jule-amok i økologiske julepølser, sennep fra Skåne, lokalt producerede produkter og håndstrikkede vanter.
Julemarkedet på Katrinetorp kaldes for et af Sydsveriges smukkeste
Julemarkedet på Katrinetorp kaldes for et af Sydsveriges smukkeste. Foto: Helena Bergqvist

Hygge i Helsingborg og julelys i Lund 
I Helsingborg kan de også være med, og her finder du blandt andet det traditionelle julemarked på Frederiksdal. Til Jul på Frederiksdal går du rundt mellem gamle gårde og huse på hyggelige stier, der er oplyst at tusindvis af lys.

Jul på Frederiksdal byder på et klassisk julemarked med både mulighed for at få klaret julegaverne og samtidig få lidt julegodt til ganen. De små kan møde julemanden, og hele familien kan få en svingom omkring juletræet.
Der er underholdning for både børn og voksne på det klassiske julemarked på Frederiksdal
Der er underholdning for både børn og voksne på det klassiske julemarked på Frederiksdal. Foto: Lena Birgersson

Lidt syd for Helsingborg afholdes der julemarked på det skønne Örenäs Slot i flotte og historiske omgivelser. Her er der noget for alle aldre, og mens de voksne handler ind ved de mange boder med kunsthåndværk og madvarer, kan børnene more sig med en julet teaterforestilling.

Du kan også besøge Lund - en af Sveriges ældste byer. På museet Kulturen afholdes der i den første weekend i december et populært julemarked, der emmer af julestemning. Du kan gå rundt i museets huse, hvor pejsen er tændt og julebordet dækket. Du kan også møde de dygtige håndværkere, der sælger deres varer langs markedsgaden. Og når mørket falder på, tændes tusindvis af levende lys i parken.
Mød julemanden og nyd varmen foran pejsen i husene på Kulturen i Lund
Mød julemanden og nyd varmen foran pejsen i husene på Kulturen i Lund. Foto: Viveca Ohlsson / Kulturen i Lund

Julestemning i flotte omgivelser 
herregården Hässleholmsgården finder du et ægte skånsk julemarked. Her mødes mere end hundrede håndværkere og madproducenter og viser deres fineste råvarer frem. Det betyder masser af smukt kunsthåndværk af bedste kvalitet, hjemmelavet slik og julemad. Er børnene med, kan i tage en tur i hestevogn rundt på den flotte herregård og dens smukke omgivelser.

På det gamle kloster Bosjökloster er det også de lokale håndværkere, der leverer varerne. På det gammeldags og atmosfærefyldte julemarked kan du nyde en dampede varm kop svensk glögg og rigtig mærke julen løbe gennem kroppen. I klosterkirken afholdes der koncerter, og børnene kan besøge dyrene i stalden og lære at lave julepynt med professionelle kunstnere.

I Båstad ligger haven Norrviken, der om sommeren er et paradis for haveelskere. Men den 24.-25. november omdannes haven til et paradis for alle dem, der elsker julen. På det traditionsrige julemarked kan du gå på opdagelse i de mange boder, køre gammeldags hestevogn og spise svenske juleklassikere, mens de små kan besøge julemanden i hans grotte.

Bosjökloster byder på god atmosfære og ægte julestemning i hyggelige omgivelser
Bosjökloster byder på god atmosfære og ægte julestemning i hyggelige omgivelser. Foto: Julia Bonde Cherp

Jul under jorden
Et af de mest usædvanlige julemarkeder finder du i Tykarpsgrottan, der ligger tæt på Hässleholm. 12 meter under jorden kan du vandre i Tykarpsgrottans søjlesale og underjordiske, og gange bevæge dig rundt mellem boderne mens du smager på de mange godter.

Også udenfor grotten er der gang i markedet, og du kan varme dig i vinterkulden med et glas dejlig varm glögg.

Her er Skånes smukke julemarkeder

Julemarked på Örenäs Slot
17.-18. november 2018

Margretetorps julemarked 
17.-18. november 2018

Jul på Svaneholms Slot 
17. - 18. november 2018

Jul på Hässleholmsgården
22.-25. november 2018

Julemarked i Hembygdsparken Ängelholm  
24. november 2018

Jul på Norrviken 
24.-25. november 2018

Gustav Adolfs torv i Malmø 
26. november til 23. december

Bosjökloster Slott & Trädgårdar 
30. november til 2. december 2018

Mitt Möllan i Malmø
1.-2. december 2018 

Julstök på Kulturen i Lund 
1.-2. december 2018

Julemarked i Tykarpsgrottan ved Ignaberga 
6.-9. december 2018 

Julemarked på Katrinetorp i Malmø
7.-9. december 2018

Jul på Fredriksdal i Helsingborg 
7.-9. december 2018

Bondens eget Julemarknad på Drottningtorget  
8. december 2018 

Jul på Övedskloster ved Sjöbo 
14.-16. december 2018

Forsidefoto: Carolina Romare